Neon er en farveløs, lugtfri, inert monatomisk gas under standardbetingelser, med ca. to tredjedele af luftens massefylde. Den blev opdaget i 1898 af den britiske kemiker Sir William Ramsay og den skotske kemiker Morris Travers. Neon var den anden af de tre ædelgasser, der blev opdaget, og blev straks anerkendt som et nyt grundstof på grund af dets klare røde emissionsspektrum. Navnet neon er afledt af det græske ord νέον, neutra singular form af νέος (neos), der betyder ny. Neon er kemisk inert og danner ingen uladede kemiske forbindelser, men under forbrænding reagerer neon med ilt og danner kulstof- og nitrogenoxider. Da neon ikke let oxiderer ved omgivelsestemperaturer eller derunder, har det fundet en vis anvendelse som inert beskyttelsesgas ved svejsning og andre industrielle processer ved høje temperaturer, hvor normalt ureaktive stoffer skal forhindres i at kombinere sig med ilt. Derfor anvendes store mængder neon til køling, især i reklameskilte og lysskærme. Den mest populære form for reklameskilte anvender stærkt lysende neonrør. I de tidlige neonskilte blev der brugt kviksølv til at stimulere gassen, så den producerede lys. Denne proces er for det meste blevet erstattet af mere effektive midler, f.eks. ved hjælp af elektroder uden fyldningsgas.