Børns udvikling afhænger af mange ting, dels de familier de er vokset op i, hvilken skole og institution de er gået på, og selvfølgelig også deres intelligens. Men alle børn kan udvikle sig til deres nærmeste udviklingszone, og der er håb for alle børn og familier der har vanskeligheder i og omkring deres barns udvikling. Mange kan finde på at give skolen skylden for at børns trivsel og udvikling, ikke er optimale, men mange gange er det et sammenspil af flere faktorer, som man må ind og kigge nærmere på. Skolen har jo sit område, så har vi SFO’en, der har deres område og så har vi forældrene, som måske ikke altid lige bor sammen, som også kan have en indflydelse på barnets udvikling i skolen.
Barnets udvikling
Børns udvikling grundlægges allerede i barnets første 6 leveår, så her er det rigtig vigtigt at der er fokus på barnet og dets behov – for alle børn behøver nemlig ikke lige præcis det samme, børn er forskellige individer ligesom os voksne. Når jeg skriver at man skal have fokus på barnets trivsel og udvikling, er det fordi, at hjernen er under opbygning, og at der er sammenhæng med deres fysiske udvikling og deres psykiske udvikling. Alle børn lærer ikke lige hurtigt, og vi skal som voksne være nærværende for at se om vi rammer nærmeste udviklingszone, for ikke at få presset barnet ud over deres evne og derved får stresset barnet så det kommer i mistrivsel. Leg fremmer børns udvikling, dette skal vi huske.